onsdag den 29. juni 2011

Nye Øko Kartofler

Uuh.. Så blev det endelig tid til nye kartofler fra egen økologisk avl, det bliver helt fantastisk at smage dem.
Jeg skal lave Kyllinge Frikadeller med revne gulerødder og ruggryn dertil en kartoffelsalat med olie/eddikedressing, ristede solsikkekerner, rødløg og små bacontern.
Nå men jeg måtte jo ud og igang med skovlen, for at grave de små skønheder op.
Spændingen breder sig! BUM BUM BUM
Er der mon nogle små kartofler gemt nedenunder den kæmpe plante?

SUCCES!
Jeg fik gravet 1,5 kg op, jeg har jo en kæreste der er kendt for at tage godt fra og kartoffelsalat kan jo altid gemmes til dagen efter, det er super lækkert til frokost også :)
De er super nemme at grave op, fordi nu hvor de er så nye sidder de enormt tæt på planten, så man skal ikke grave ret langt ned, men de har alligevel en rimelig størrelse, de er af sorten Exquisa og er plantet d. 11 april.
Men det var jo ikke nok, jeg skal jo også bruge rødløg og gulerødder, så jeg måtte ned i højbedende og rode lidt. 


Sådan ser bedet ud og det er nok det bed i hele haven der ser allermest ordenligt ud :) hehe.. 

Jeg kunne ikke rigtig se at gulerødder stak op over jorden ved nogle af dem, men vi fik da hevet nogle rimelig ok nogle op overhoved ikke på størrelse med dem man køber i supermarkedet, men med 1000 gange mere smag.. Mmm..

Løgene har stået flot længe, men det først nu for alvor begyndt at få lidt størrelse.. Vi har både Sauter løg og Rødløg :)




Det var så fangsten for idag, og grisene og hønsene blev rigtig glade for toppene fra kartoflerne. 
Skriver igen senere og viser hvordan resultatet bliver efter tilberedningen :)


Så blev det sgu færdigt og det smagte rigtigt godt!
Kyllingerfrikadeller skal dog have noget mere salt end alm. frikadeller, men ellers smagte det rigtig godt og de var også gode dagen efter :)

Opskriften jeg brugte :

Kyllinge Frikadeller :
500 g. Kyllingefars (Dog ikke fra vores kyllinger, men snart)
2 dl Ruggryn
3 Fed hvidløg
1 æg
Gulerødder (Kan ikke huske antal, men der var godt med gulerod i)
Salt og Peber
Karry

Kartoffelsalat :
1 kg. Nye kartofler (kogt også kølet af)
Solsikkekerner (Ristes)
Bacon
Rødløg
Kartoffelsalat dressing :
1 spsk Eddike
1,5 Honning
4 spsk. olie (uden smag, brugte solsikkeolie)
1,5 spsk dijonsenne
Salt og Peber

tirsdag den 28. juni 2011

Hyldeblomstsaft

Laver nu for anden gang i år hyldeblomsaft og glæder mig helt enormt til at smage det!
Det er virkelig enkelt og vi har masser af hyld i haven, men det var liiiige i sidste øjeblik her andengang fordi alle blomsterne er ved at blive til bær, men der skal selvfølgelig også være blomster tilbage på nogle af dem så der kan være til at lave hyldebærsaft af... Det er også super lækkert! Specielt om vinteren, varmt :) Mhmm...

Jeg startede med en lille havevandring, hvor jeg plukkede blomsterne og så kom jeg også lidt en tur forbi jordbærbedet, der er også er fyldt op med frugt.. Uhh det er super super lækkert! Plus det var helt fantastisk vejr!




Så kom jeg indenfor og så gik blandingen igang!
Først vaskede jeg alle buketterne og tog de største stilke fra
Så lagde jeg dem ned i en stor gryde (Fordi så kan man lægge låg over det)
Så pressede jeg citroner og puttede det i
Så kogte jeg vandet og puttede resten af ingredienserne i, så rørte jeg lidt rundt og nu skal det sådan set bare stå i 5 eller 6 dage (Regner med at hælde det på flasker søndag, så det bliver 5 dage).
Det er jo så super nemt og smager mega mega lækkert! Har også hørt det er dejligt at blande med hvidvin, til f.eks. velkomstdrink eller noget. Jeg kan godt lide at blande det med vand med brus i. Det er også super lækkert. Også har jeg fået sådan en old old "soda streamer" af min svigermor. (Skriver det i gåseøjne fordi den ikke lige er så fancy som de rigtige nye soda streamere hehe, men det er samme princip), men den kan lave vand med brus, det er nærmest som hyldeblomst sodavand. Selvom jeg godt nok ikke ret godt kan lide den man kan købe, altså hyldeblomstsodavanden, men hvad helvede..
Nå men her er det foreløbige resultat af blandingen :
Så skal det som sagt bare stå sådan de næste 5 dage med låg på inde i køleskabet!

Opskriften lyder :
40 til 50 Hyldeblomst buketter
40 g. citronsyre
Saft fra 5 citroner (husk at si det inden du putter det i blandingen)
1 kg sukker
1,5 kogende vand

også kan man jo selvfølgelig altid tilføje hvad man godt kan lide, nogle bruger ingefær, andre bruger kanel, men jeg kan godt lide den helt normale, uden nogen fikumdiks.
Nåh ja også skal det blandes 1 til 5.

Det er super dejligt læskende på sådan en varm dag :)

mandag den 27. juni 2011

Projekt henna farvning

Uha uha.. Så er det på tide igen, jeg vil bare gerne have det lidt mørkere end de sidste par gange jeg har farvet det med henna.. Så nu blander jeg noget "fake" henna der hedder Mørk Mahogni i den rigtige henna fra apoteket, så må vi sgu se hvordan det bliver, er lidt spændt, fordi de sidste par gange hvor jeg har brugt det produkt med den falske henna har det slet ikke virket.. Også siger folk det er fordi jeg har de i alt for kort tid (1 1/2 til 2 timer) og på pakken står der kun 45 min. Så kan ikke helt se hvad de mener :s Men jeg ved jo at det fra apoteket virker, så nu prøver jeg sgu at blande de to og se hvad der sker :)


 En lidt bekymret men spændt mig! hehe.. + Før billede så man kan se om min hårfarve har ændret sig :D
To be continued!

Så nu er skidtet i og nu venter vi i ja, 1 1/2 time ca. Så skulle det da være færdigt :b
Men jeg havde ikke lige nogle plastik handsker så sådan her så mine hænder ud efter påføringen :b

Orange Orange Orange. Men det er vel en god ting! Så kommer der vel også farve i håret hehe!
Uuuhhh er spændt :b
Sådan så er det færdigt og det blev rigtig rigtig godt :) Synes jeg selv, ihvertfald hehe..
Sådan kom til det at se ud nu :) Elsker det!

Berlin med de bedste veninder i verden!

Vi har været meget rundt omkring i forhold til at blive enige om hvor fanden vi skulle tage hen her til sommer. Sverige, Roskilde Festival, Kiel (hvor Inga bor) og ja rigtig mange ting har vi snakket om..
Men det viste sig at Inga og Signe har sommerferie på vidt forskellige tidspunkter og at der faktisk kun er 1 uge der overlapper hinanden hvor de begge har ferie, og jeg skal jo bare sige til min mester hvornår jeg vil have sommerferie, så det bliver i uge 30. Vi snakkede læææænge på facebook om hvor og hvordan, og vi endte med at vi tager sgu til Berlin igen .. Og bor på det samme hostel som sidst, Sunflower Hostel, fantastisk sted, billigt sted, det er billigere jo flere man er villig til at bo på værelse med. Vi vælger ligesom sidst at bo på et værelse med op til 10 pers. Det er en super fed måde at møde nye mennesker på, det er så nemt at snakke med dem, fordi de ser en med tømmermænd, med morgenhår, med nattøj, når man lige har været i bad, så det er super afslappet..
Også har baren på det hostel åbent hele døgnet rundt, så hvis man ikke kan finde nogle steder man lige gider være i byen, så kan man bare tage tilbage på sit hostel også er der altid søde og sjove mennesker der :D Og værelserne er super fede.. Her er nogle billeder fra deres hjemmeside :
Det er lobbyen og sådan er værelserne sådan set også dekoreret, på sådan nogle fede, små flipper agtige måder :b
Fuck jeg glæder mig :D Har heller ikke set Inga siden Roskilde '10 og Signe er jo på højskole i Tønder, så hende ser jeg sgu heller ikke meget til desværre.. Så jeg glæder mig, en hel uge med my two best girls! My good! Og når vi mødes igen føles det som om vi slet ikke har været væk fra hinanden, det er slet ikke akward på nogen måde, vi snakker bare som vi plejer og har det pisse fedt!
Sidst vi var dernede mødte (løb efter på kæmpe befærdet vej red.) Signe en tysker der hed Tobias mener jeg, kan sgu ikke helt huske det.
Men han var ihvertfald døv. Så han kunne heller ikke rigtig tale og de ord han kunne sige var selvfølgelig på tysk :b
Han bor meget tæt på det hostel, så det kan sgu godt være hun render ind i ham igen, ved jeg ikke lige hvordan hun har det med, men jeg skal ihvertfald drille hende med det når vi ses igen hihihi.... :D
Her er nogle billeder fra sidst vi var afsted, vi var meget på en bar der hed Barlou, super fedt sted og super billigt også .. Mega nice!


See you soon Berlin!!!

søndag den 26. juni 2011

Den ømme pat

Jeg er i lære som landmand med speciale i kvæg og arbejder som 1 års elev på Killemosegård, hvor jeg efterhånden har været i 3 mdr.
Så idag er jeg på weekendvagt med min faster makker Zandra hvor vi arbejder fra 5 til 9 og igen fra kl 14 til 18, så på den sene vagt malker jeg og jeg har malket omkring 98 køer, og jeg ser ikke at det er 2454 der kommer ind, (hun blev trådt på den ene af sine patter da de skulle lukkes ud og er derfor enormt øm og vi gør selvfølgelig hvad vi kan for at det ikke skal være ubehageligt for hende), men jeg ser som sagt IKKE at det er hende og jeg tager hårdt fat i den pat som hun er øm i, så hun sparker ud efter mig og inden jeg når at reagere rammer hun mig lige på næsen, forholdsvis hårdt, og jeg vælter tilbage og tager mine hænder op til min næse også er mine arme bare fyldt med blod jeg begynder at græde (yes i'm a cry baby, can't help it) og går op til Zandra der er ved at fodre gold køerne og vi går ind på kontoret hvor jeg ringer til min kæreste Allan som henter mig og køre mig på skadestuen, det viser sig den heldigvis ikke er brækket, men forstuvet og jeg har fået en mindre hjernerystelse og skal blive hjemme i et par dage.
Min næse er så mega øm at man ikke fatter det og jeg kan ikke skære nogen form for grimasse uden at det smerter vildt i min tud :( hehe..
Stakkels lille mig, fra nu af ligger jeg ihvertfald ALTID mærke til når 2454 kommer ind af døren :o

Godnat folkens, jeg vil gå i seng med et håb om at jeg ikke vågner om med enorme smerter (i forhold til dem jeg har nu) og en kæmpe tud..

Grisene trives som aldrig før

Ja det er simpelthen fantastisk at se hvordan vores hængebugsvin trives i deres indhegninger. Søerne bor for sig med søerne fra Møvs første kuld unger, Møffes nye pattegrise og Møvs nye pattegrise..
Vi startede med 3 grise og nu er vi sgu oppe på 21..
MEN.. Møffe farede jo udenfor denne gang og det er gået forbløffende godt, selvfølgelig er det en race der er "bygget" til at leve udenfor hele året rundt, men når de var så små var vi alligevel lidt bekymrede for de kære små, om de nu ville overleve nattens kulde.
Men de klare det sgu fantastisk og de er det første af de kuld vores søer har fået der går rundt i stien allerede (Møffe har en kæmpe rede af halm hvor hun fik sine unger og her sover de også om natten), og vi troede egentlig ikke at de ville gå ud fra reden så tidligt, de blev født onsdag d. 22 Juni om ca. ved 19 tiden.. Og nu går de allerede rundt ude i gården og logre med halerne og graver i jorden og de er 100 gange mindre end alle de andre, men det rør dem ikke så meget virker det som om :)
Møvs pattegrise der blev født fredag d. 17 Juni om natten inde i huset, har ikke været udenfor allesammen endnu, vi har kun set en der for alvor gik ud på eventyr..
Planen med dem er at vi skal slagte de 2 orner (og håbe på at de ikke smager for meget af orne hehe), og de 3 søer som kom til verden sidste vinter og gerne skulle være slagteklar til jul, der er allerede to af dem der er solgt, den ene af dem til et af vores vennepar og den anden af dem til min bror Nicho og hans kone Christina. Vi aner ikke hvordan de smager, så vi giver jo ingen garanti, men de er ret vilde med at de ikke kun har fået kraftfoder hele deres liv, men alverdens køkkenaffald og frisk græs og mælkebøtter hver eneste dag. Selvfølgelig har de også fået kraftfoder og valset byg eller havre, fordi de skal jo have de vitaminer og mineraler de har behov for, men de elsker simpelthen køkkenaffaldet og det grønne 100 gange mere.




Ja det var lige en "lille" blog om vores grise og hvordan de trives.. Det er fantastisk at se.. :)

Vores orne Mons er en rigtig kælepot og har samtidig rigtig godt arvemateriale, han er en prægtig gris som vi plejer at sige..


Dejlige forårs hilsner..
Ann Sophie